Tilbage til forsiden
Produkter
Company Event har altid været og ønsker fortsat at være blandt de mest innovative og kreative eventbureauer. Derfor udvikler vi hele tiden nye arrangementer. ”Hylde varer” har vi ikke meget af. Vi har dog udvalgt enkelte af vores største succeser, som vi har kørt med i flere år og som vi stadigvæk høster stor anerkendelse for. En kort beskrivelse kan læses nedenfor. Ved yderligere interesse venligst kontakt os for nærmere information.

Gennem mange års erfaring ved vi, at alle virksomheder, medarbejdere og events har forskellige formål, krav og ønsker, som alle skal tilgodeses. Det er derfor afgørende for os, at vores kunder mærker og ved, at de med Company Event som samarbejdspartner kommer i første række og altid er centrum for udviklingen af den løsning, vi leverer. Vores force er, at kunne overraske både kunder og medarbejdere med noget helt unikt. Vi kender ikke til problemer, kun løsninger og vores fornemmeste opgave er at skabe den helt særlige oplevelse for alle. En oplevelse man sent vil glemme uanset hvem man er, hvad man er og hvor gammel man er.

Company Event har gennem flere år leveret succesrige arrangementer til alt fra 10-800 personer både i indland og udland, hvor vi kan står for enten selve ”eventen” eller hele arrangementet med fly, hotel, mad, lokaler etc.

Ønskes der yderligere information på vores foretrukne arrangementer og destinationer i udlandet kan dette gøres ved kontakt.

Film Event
Company Event giver jer muligheden for at udleve jeres vildeste fantasier og drømme som James Bond, Indiana Jones, Olsen banden eller Godfather for en dag og samtidig stifte bekendtskab med hvordan ”de kendte” arbejder både foran og bag kameraet – hvordan bliver en film til? Og er det nu så nemt som det ser ud?

Hele virksomheden deles ind i grupper, hvorefter de respektive opgaver uddeles – Hvem skal være instruktør? Hvem skal være kameramand? Hvem skal lave stunt? Og hvem skal lave skuespil? Når alle har fået opgaver skal man til undervisning i sit respektive valg. Her undervises man af professionelle fagfolk i alt fra at være kameramand, instruktør til at være skuespiller og stuntman. Efter endt instruktion skal alle grupperne finde locations og i gang med at filme hver deres sekvens i den respektive film. Under optagelserne hjælper professionelle fagfolk med stunt, special effects, skuespil, mm. Om aftenen ses den færdigklippede film til stor morskab for alle!

Vores filmevent kendetegnes ved at være stilfuld og samtidig sætte en lang række processer i gang hos de enkelte. Der skal tænkes kreativt, der skal overholdes deadlines, der skal samarbejdes på tværs af hinandens ønsker! Og samtidig skal der være styring, så alle ”shots” kommer i kassen i rigtig rækkefølge. Eventen er med til at engagere alle medarbejderne på en god og behagelig måde, hvor nogle vælger at være foran kameraet og andre bag kameraet. Ung som gammel, udadvendt som indadvendt og på tværs af faggrænser, skal alle nok få stillet deres lyster med denne unikke event.

Musicalen
Der inddeles i grupper på mellem 8-15 personer. Hver gruppe får en kort synopsis på den valgte musical. Det er nu op til den enkelte gruppe selv at koordinere, hvilke roller alle i gruppen skal have – nogen skal være på scenen og optræde med bl.a. sang, dans, skuespil mm. Andre skal være bag scenen og få det hele til at lykkes.

Som en start på arrangementet skal alle igennem forskellige workshops tilpasset netop deres ”rolle” alle workshops ledes af professionelle fagfolk som vil sørge for at alle deltagerne involveres og lærer hinanden at kende på en anderledes måde på kryds og tværs af deres normale faggrænse. De enkelte workshops hjælper deltagerne med af få løsnet op og være mere afslappede og udrustede til deres kommende forestilling.

Musicalen skal efterfølgende fortolkes og fremføres af de inddelte grupper. Efter endt workshops og med de givende redskaber skal grupperne fremføre musicalen på ca. 5 min. – Denne event handler ikke så meget om målet men mere om processen mod målet som kræver en utrolig mængde samarbejde, koordination og kreativitet for, at kunne komme op med et tilfredsstillende resultat. Samtidig vil selve processen sætte tanker i gang hos den enkelte medarbejder og udfordre på uvante områder, som vil udvide flere deltageres horisont. Det vil være op til deltagerne selv hvor aktivt de vil indgå i processen/slut målet.

Melodi Grand Prix
Der skal som kendt fra fjernsynet opføres et Melodi Grand Prix, ikke bare med et par tilfældige sange og lidt luftguitar, men med alt som man kender det med intro video, top tunede sangstemmer og frække danse ”moves”.

Der skal altså på dagen læres en sang udenad, stemmer skal tunes, koreografi til dans skal læres, der skal læres at optræde på en scene på en overbevisende måde, samt der skal produceres en præsentations video. Om aftenen når der skal optrædes vil man præsentere solisten/gruppen ved hjælp af den korte video sekvens på en storskærm, og dernæst optræder de live med nummeret.

Stunt
Skal I rystes lidt sammen, have styr på motorikken eller bare have en god oplevelse? Igennem en workshop kommer man lidt tættere på hinanden og smilebåndet kommer på overarbejde, så har det interessen, er en workshop måske det rigtige valg for dig/jer. Piger som drenge alle kan være med, fra 7-99 år! Med professionelle stuntmen arrangerer vi workshops fra 1 times varighed og op til flere dage. Afhængig af niveau tilpasser vi vores workshops, så alle kan være med. Følgende kunne indgå i en workshop:
  • Intro til stuntverdenen evt. med kort film som start eller afslutning.
  • Brugen af special effects, hvor man f.eks. selv kan afprøve, hvad det vil sige at blive skudt, blive sat ild til eller få smadret flasker i hovedet!
  • Faldteknikker med brug af rekvisitter som stole, borde og trapper!
  • Stagefight teknikker – Bar slagsmål mm. – Her sammensættes evt. et par sekvenser som der kan optrædes med!


  • Missionen
    ”The Mission” - Har du nogen sinde set filmen ”The Game”, for så burde du nemlig have en ret god idé omkring denne event. Med hjælp fra professionelle stuntmen, skuespillere mm. bliver en hovedperson eller en gruppe sat på diverse prøver og udfordringer, hvor der med snilde eller fysik skal løses forskellige agent lign. opgaver med hele København, Danmark eller mere som ”legepladsen”.

    Ingen ved hvem som er med i spillet, er den søde politimand eller tigger på gaden en del af spillet eller er han ”ægte”? Når han ”tilfældigt” støder ind i dig på gaden og stikker dig en cd, som senere skal vise sige, at indeholde yderst værdifulde informationer, så ved du besked – Det er måske ham som vil skyde din ven, hvis ikke du når, at skyde hans overordnede! Med forskellige temaer kan vi transformere hovedpersonen eller gruppen ind til hemmelige agenter, lejemordere eller bare sig selv – Alle har de det til fælles, at de skal løse ”The Mission”.

    Ved tidligere arrangementer, har vi hevet folk gennem oplevelser som bl.a. omfatter: Rapelling, stunts, bullet hits(som på film), ubådstur, ribcraft sejlads, motorcykel kørsel, heste ridning, wiretræk, semiburn (ild fra ben til skulder), eksplosioner, strip, massage, go-kart og meget meget mere – Kun jeres budget sætter en grænse! Denne event kræver dog god tid til forberedelse.

    Andet
    Vi har tidligere også tilbudt vores kunder arrangementer med mulighed for at prøve at flyve i en jetjager, køre Formel 1, Europas højeste bungyjump, hajfiskeri, Sea safari, jungle treks og meget meget mere.